tirsdag den 27. august 2013

LCHF snack

Her er verdens nemmeste og hurtigste hygge snack..

Lidt mørk chokolade hakkes og smeltes i mikroovnen (ca 10 - 15 sekunder).
Banan skæres i store mundrette stykker.
Dyp banan stykker i chokolade og så i kokos.
Når de alle er dyppet sættes de i køleskabet i 10 minutter.
 


lørdag den 24. august 2013

LCHF chokoladekage

Intet mindre end fantastisk at man kan lave så lækker en kage uden mel og sukker... Den smager mindst lige så godt som konventionel chokoladekage, men med den gode samvittighed i behold. Egentligt minder den om brownie - men uden at være klistret og klæg.

Til 7-8 muffins:

100g mørk chokolade min. 70%
125g smør
3 æg
0,75 dl piskefløde
2-3 spsk Sukrin (lidt mere hvis den skal være meget sød)
1,5 spsk fint kokosfibermel 
1 tsk vaniljepulver (ikke sukker)
evt. Lidt mandler eller valnødder

Æg, Sukrin og vanilje piskes til det bliver lidt luftig. 
Smør og chokolade smeltes over vandbad. Fløde blandes i. 
Blandingen hældes ned til æggene og det hele piskes sammen, kokosfibermel piskes i.

Dejen hældes i muffins forme (silikoneforme behøver ikke smøres).


Kagerne bages i 10-22 min  ved 225 grader (ikke varmluft).

Kagerne afkøles og opbevares i køleskabet til de skal spises.

Kagerne er fryse egnet. 


onsdag den 21. august 2013

LCHF grøntsagssuppe med bacon

Idag stod menuen på grøntsags suppe - har lavet den 100 gange før, men denne gang blev det uden kartofler så den går under kategorien low carb High fat.. 
Man kan bruge alle de grøntsager med lige har i køleskabet, og bedst af alt få ryddet ud i de kedelige rester... WIN WIN!

Idag er der brugt
Bacon 
Løg
Porre
Knold selleri
Gulerødder
Gul og rød peberfrugt
Squash
Dåse tomater
Bouillon 
Salt, paprika og basilikum 

Grøntsagerne snittes og hakkes.
Steg bacon af i suppegryden.
Tilsæt alt resten og kog til 
Grøntsagerne er møre.