Igang igen...

Nej hvor har jeg savnet at blogge... Tiden render bare desværre fra mig. Men nu skal det være, nu vil jeg igang igen - håber i stadig er der ude og læser med. Jeg har i hvertfald savnet at følge jer <3

Min skønne lille Aksel <3

Elsker min lille knægt... Er slet ikke klar til at om 2 måneder skal han ud i den store verden, så venter vuggestuen og en masse andre kommer til at nyde de bedste tider af døgnet sammen med ham ;-)

Om lidt af det der rumsterer på øverste etage...

Inspireret af hende her sider jeg og har brug for at få nogen ord skrevet ned... Få det ud og få det bearbejdet! Lige for tiden bor vi 5 personer - og fra i morgen vores lille hund også - på under 100m2... Det kan godt mærkes på humøret efterhånden, det er ikke meget privatliv man har efterhånden... Sidder man ved computeren lidt, kan man være sikker på at hvad der end er på skærmen bliver det kommenteret af en af husets andre beboere før eller siden. Og hvad man end foretager sig, må man lige flytte andres ting eller rydde op først - og det hjælper altså ikke på lysten til at få noget vasketøj fra hånden, at man skal rydde op først. Heldigvis bliver dét bedre når vi om 1 måned får vores hus på 224m2.....

Som Tulippa skrev en dag, kan man nogen gange sidde med en følelse af at være svag og udnyttet, hvor man burde være stærk og stolt... Nogen gange går man på kompromis med dén man egentligt er til fordel for andres ideer og holdninger, det sker helt uden af man tænker over det. Men pludseligt sidder man med den der følelse af at noget er ude af balance og man er ikke rigtigt glad længere. Og når man så haler i land og vil være tro mod sig selv, møder man utilfredshed og spørgsmål, hvor man egentligt havde brug for et klap på skulderen og støtte.

Følelser er en mærkelig størrelse... Tulippa havde en meget rammende sammenligning - Det er jo som at føde børn, jo mere man kæmper i mod jo længere tid tager det og jo hårdere er det... Nogen gange har man brug for en ven for at håndtere det, nogen gange er den ven lidt uhensigtsmæssig, men det er der trygheden er; for nogen er det sult, for nogen alkohold, for andre narkotika. Sådan har vi alle noget at finde tryghed i, hvis den varme favn er lidt ude af rækkevide, og hvis vi ikke selv er i stand til at bryde mønsteret og finde tryghed og omsorg i noget/nogen andre.

Nogen dage er selv den mindste og mest banale ting uovervindelig og kan få hele korthuset til at vælte. Da jeg var alene med pigerne, kunne det være et meget stort problem at få smurt de der par madpakker til dem... Min redning var pølsehorn - for det kunne jeg godt overkomme, en omgang dej og lidt pølser og så var der nemme madpakker til hele ugen. Men selvom det var hjemmebagt, og med fibre og alt det gode jeg kunne gøre, var det ikke altid velset i børnehaven... Men det var dér jeg kunne gøre tingene let for mig selv.

Tilgengæld var det selv samme børnehave der, lidt over et år efter jeg var blevet alene med pigerne, fortalte mig at de kun havde set positive fremskridt med pigerne efter det, og at de syns jeg gjorde det rigtigt godt... Det varmer sgu. Og selvom jeg aldrig et eneste øjeblik har været i tvivl om at det var det rigtige, er det bare dejligt med et skulderklap - dem har der ikke været for mange af! For mange var det nemmere at stille spørgsmål og dømme, end at støtte og se frem af.

Og når man så kommer ud på den anden side, føler sig stærk og klar til at erobre verdenen, og sværger at ingen nogensinde skal koste så man tårer igen... Så sker det alligevel igen, men man er blevet klogere, kan hurtigere se hvor man træder ved siden af, kan hurtigere mærke når man er ved at miste sig selv og gå på kompromis med sit indre jeg. 

Jeg håber bare at jeg er stærk nok til at holde fast i mig selv, være den jeg er og leve det liv der gør mig glad. Og skulle jeg til tider ikke være stærk nok - håber jeg at nogen husker at man kommer længst med skulderklap og støtte.

Jeg er blever spået...

Jeg er blevet spået af hende her:  Belladotte(Helle)

Efter at har oplyst navn, fødested og dato fik jeg dette svar - jeg har kommenteret løbende i lilla farve:

Kære Pia


Dit stjernetegn er skorpionen.
Din ascendant er Stenbuk.

Stjernetegnet er det tegn du i virkeligheden er inden i dig selv,
mens ascendanten er det stjernetegn du viser ud af til.
Det er det stjernetegn du udgiver dig for, at være. Ok, men havde vil det sige? hvordan er jeg ud af til???
Fortid: var du lidt usikker som ung hvad vej du skulle vælge ? du har måtte bryde gamle vaner hen af vejen ?? har du haft svært ved at vælge din fremtid ?? Helt SPOT ON, har altid været usikker og stille - men jeg blev med tiden bevidst om at jeg skulle ud af min skal og ikke gemme mig... JA, det er svært at vælge sin fremtid når man i grunden har ALLE muligheder...

Nutid: du har været i konflikt med din fortid ,men du har lagt det bag dig .. men du er forsigtige og eftertænksomme … har du eller en du har nær været syg og fået det bedre ??? du har været bekymret over noget sidste år eller i år … ?? Fortid - ja har en skildsmisse og det vil sige 10 års ægteskab som jeg har lagt bag mig... det er selvfølgeligt ikke en beslutning jeg tog natten over... Det var noget der lurede og belev diskuteret i flere år inden det kome der til. En der er syg? jo min mor, og jar det bekymrer mig da meget, men det bliver ikke mindre med tiden. Eller er det min operation (gastrisk bypass) det er 2 år siden, og jeg har det fantastisk nu.

Fremtid: du må kæmpe for din lykke ,den kommer ikke af sig selv ,men du er ud af til en stærk person og du skaber din egen lykke ,det er den vej du har valgt … du kommer til at kæmpe om et eller andet ,med du er ikke alene ,du får hjælpe fra din familie .. har intet med sygdom at gøre :) Ja kærligheden er en kamp, men føler endeligt at jeg har fat i den lange ende... men jeg opgiver aldrig kampen, ved nu at jeg også fortjemer lykken. Ja har altid kunne stole på opbakning fra mine forældre <3

Ps. Er du meget stædig ??? din familie betyder alt for dig ,den er en stor del af dig ,du har børn og dem elsker du i allerhøjste grad :) høhø, jeg stædig er jeg vist... vil i hvertfald gerne selv bestemme nogen ting ;-) Jep, min familie (forældre, kæresten, børnene, svigerfamilien, min nærmeste familie) er ALT, mine børn er min verden!

Skriv tilbage ,hvis det er helt hul i hovedet eller er der noget om det :) Du er SPOT ON!!! får helt lyst til at vide mere om mig selv ;-)

5/11/2011