søndag den 9. januar 2011

Lidt hygge til kaffen

Nu hvor jeg alligevel sidder helt alene i dag skulle der lige lidt godt til til kaffen... Det blev en hurtig æble/pære crumble. Rigtigt lækkert!

Du skal bruge:
250g æbler og pærer i skiver eller tern
½ tsk maizena
25g mandler
20g hvedemel
15g sukker
15g havregryn
1 tsk vanilje
1 tsk kanel
20 g flydende margarine

Æbler og pærer drysses med maizena og fordeles i et lille fad.
Mandler blendes i en minihakker.
Mel, sukker, havregryn, vanilje og kanel blendes med.
Tilsæt margarinen og blend til det er blandet.
Fordel blandingen over frugten.
Bages ca. 20-25 minutter v.200grader.
Lad den afkøle 20 minutter inden den spises med cremefraiche eller en klat fløde.
MUMS!!!


Lidt håndarbejde er under opstart.....

Noget er under opstart - og det bliver til Aksel...
Mon jeg bliver færdig før han kommer ud til os?!?!?!?!

Dagens aftensmad - snyde pizza!!!

Idag skulle maden være ekstra let... Jeg er alene idag, pigerne er hos deres far og Dennis er lige sendt til København så han kan få det sidste skole overstået.
Jeg orker ikke så meget for tiden, maven er tung og jeg er øm og træt! Så idag blev det bare til disse snyde pizzaer, og så blev der endda brugt af lidt rester...
Jeg flækkede 3 optøede flutes, så fik de et lag tamatsovs (fra forleden) - kunne også have været pizzatopping. Et lag revet ost på, lidt løgringe og tern af chorizzo (rest fra nytårs aften).
Bages ca 10 minutter i ovnen... Nemmere bliver det vist ikke :-)

fredag den 7. januar 2011

Dagens aftensmad - stegt mørksej med råstegte kartofler og hollaindaise sovs!

Dagens aftensmad skulle være lidt let og letfordøjelig... Så det blev stegt mørksej med råstegte kartofler, hollandaise sovs og grønt.
Super lækkert!!!

onsdag den 5. januar 2011

Dagens aftensmad - Aspargessuppe

Pigerne har længe plaget om at vi skulle have aspargessuppe, DE ELSKER DET!!!! Så det blev dagens aftensmad, Cille insisterede som sædvanligt på at tage en stor del af madlavningen. Og hun er altid super stolt og forlanger ros bagefter. Hun er en dygtig hjælper.

Du skal bruge:
2 dåser asparges
margarine
Mel
en æggeblomme
fløde
kødboller
vand

Lav en opbagning af mel og margarine, spæd til med vand og væsken fra aspargsene, Legér med æggeblomme og fløde (dette gør jeg dog ikke selv, når jeg laver suppen, men kokken gør!) kog op og tilsæt kødboller og asparges. Spises selvfølgeligt med flutes!

tirsdag den 4. januar 2011

Dagens aftensmad - kylling med flødetomatsovs med chorizo.

Dagens aftensmad blev sådan lidt påhit af hvad køleskabet nu gemte på... Dennis er stadig ikke kommet hjem, efter hans tur til Odense-Haderslev-Ribe tur igår, hvor bilen gik død lige pludseligt... Men den er dog fikset nu og på vej hjem.
Det blev til at pigerne og jeg fik stegt kyllingbryst, med ris og flødetomatsovs med chorizopølse... UHM! rigtigt lækkert, hurtigt lavet og hamrende let!

lørdag den 1. januar 2011

Nytårs menuen!

Godt nytår alle sammen!

Her er vores super lækre menu frå nytårs aften, det skulle efter planen have været en 10-retters menu, men da 2/3 af selskabet faldt fra og vi endte med at være 6 (mine forældre, pigerne og Dennis og jeg) så blev menuen revurderet og endte som følgende. Vi måtte gemme natmaden (rejemader) til en tår eftermiddagskaffe d.1/1 - der var simpelthen ikke plads til mere.

Årets sidste menu:
Rodfrugt suppe med ristede rodfrugter og bacondrys.

Kammusling med blomkålspure, rå og kogte blomkål, gulerodschips og chorizo pølse.

Brasseret bankekød med kartofler, gulerødder, blomkål og broccoli.

Chokoladeskål med hvid chololademousse, hindbær sorbet, hindbær og granatæble kerner.

Kiks og oste anretning, kransekage, småkager og kaffe.

(Go'nat rejemad - gemt til dagen efter)