mandag den 22. november 2010

Min maveoperation!!!

Mange spørg til det... mange tør ikke spørge - men gør det endeligt!!! Her er lige en gennemgang af tiden før under og efter min operation, som virkeligt har vendt mit liv og det er absolut det bedste jeg nogensinde har gjort, Selv om det har været hårdt og smertefuldt, ville jeg ikke tøve med at få det foretaget.

Vejen i gennem systemet
I januar 2009 gik jeg til lægen for at blive henvist til en gastrisk bypass. Efter et par samtaler, sendte hun henvisningen til Ålborg Sygehus. 14 dage efter kom et brev med tid til forundersøgelse d.1/11-2011 kl.11.00..... Altså 2½år ude i fremtiden...
Heldigvis er der noget der hedder frit sygehus valg, så dagen efter ringer jeg og bliver sendt videre i systemet. Får valget mellem privathospitalerne Eira i Skejby og Mølholm i Vejle. Jeg valgte Skejby og får af vide at forventede ventetid til forundersøgelse er 2 måneder... Super fedt at gå fra 30 måneders ventetid til 2 måneder!
Et par dage efter kommer brevet fra Eira i Skejby. Forundersøgelse d.5/3 - 2009... altså 14 dage efter modtagelse af brevet... Fantastisk! Men også pludseligt lidt skræmmende...

Forundersøgelsen
Først fik vi et fælles foredrag med en af kirurgerne, hun fortalte om indgrebet og risikoerne osv. Så var der individuelle samtaler med diætisten og overlægen.
Ved diætisten blev jeg målt og vejet. Vi talte lidt om hvad jeg laver osv. Og så vil hun have at jeg skulle tabe 9kg. Hun kunne se på min blodprøver, at jeg havde vitamin mangel på de fleste områder, så jeg nu har fået min første af 5 ugentlige b-vitamin indsprøjtning. ;-) - og så skal jeg have en hver 3. måned resten af livet!!!
Og har fået købt en hel masse vitaminpiller, jeg skal spise. Hun spurgte om jeg ville opereres i uge 20 eller 27... så jeg valgte 20. Hvilket godt nok er den uge hvor jeg har skriftlig eksamen.. Men det andet kommer først! Jeg skal ringe der ned hver 14. dag efter at være blevet vejet ved lægen og fortælle resultatet. Og så skal jeg der ned til kontrol vejning en uge før operationen.

Hos lægen (som var helt vildt hyggelig og sjov) snakkede vi om der var nogen sygdomme, allergier og forhistorie. OSV. Så lavede han ekg og målte blodtryk, og generel undersøgelse af kroppen. Pga min astma lavede vi også en lungetest, som var tiptop. Han sagde også, at jeg er en af dem som ender med et 'forklæde', så det skal jeg have opereret bagefter og måske bryster. Han spurgte også om jeg nu var helt indforstået med de ricisi der er, og til det kunne jeg jo bare sige at det også er farligt at være fed... Det kunne han kun give mig ret i og sagde at det måtte han jo bare ikke selv sige.
Han kunne i øvrigt se at jeg havde lidt for højt stofskifte, hvilket jeg burde have medicin for - men så vil jeg ikke komme til at tabe mig inden operation... Så det lod vi bare være, og så var det til min fordel.
Så nu er jeg kommet godt i gang med at spise sund og få noget motion. Det er faktisk utroligt let at holde sig fra det, som selvfølgeligt frister, men jeg kan jo se på det og sige 'vil jeg have den kage/chokolade/slik eller vil jeg have operationen...' og så er valget jo nemt!!! ;-)


Operations dagen
Torsdag d. 14/5-09 kører vi hjemme fra kl.6.00 - skal møde på sygehuset kl.8.30.
Jeg bliver godt modtaget og får anvist en seng, får en lille snak med sygeplejersken om hvad der skal foregå, og så er det eller i det lækre hospitalstøj, vejning og de første 3 piller indtages. Efter en ½ times ventetid kommer anæstesi lægen og snakker lidt og lidt efter kommer kirurgen (hjørtur) og en anden kirurg og siger at nu varer det bare 5 minutter. En sygeplejerske kommer og henter mig på stuen, så jeg selv går ind og hopper op på operationslejet. Får lagt en nål i armen og så er det go'nat....

Efter operationen
45 minutter efter jeg var blevet 'puttet', var det hele ovre og jeg blev kørt på stuen igen. Fy for ... hvor havde jeg ondt i min mave - meget mere end jeg havde forventet. Så jeg fik noget mere morfin, og så kunne jeg endeligt sove lidt igen.
2 timer efter operationen skal man på højkant igen - ikke spor sjovt og vildt tarveligt.
Men jeg kom op og sidde og så var det tid til en lur igen... Efter et stykke tid var det op igen, denne gang nåede jeg så langt at fødderne rørte gulvet... Så var det tid til endnu en lur... Næste forsøg gav en gåtur rundt om sengen - og var mor her træt igen.
Efter et stykke tid skulle jeg tisse, så med støtte dabbede vi ud på toilettet - ahhhhhh, det var lige det der skulle til... Og så sov jeg så godt igen bagefter!!!

Da nattevagten mødte ind, blev nogen af os vækket igen så vi kunne få endnu en omgang vand i droppet. Det var jo ikke så let at få drukket nok.
Hjem igen!
Kl.8.50 næste morgen sad vi i bilen igen... Havde fået morgenmad (½dl vanilje yoghurt), pakket oppakningen, været i bad og fået mig eget tøj på igen. Sov det meste af turen hjem. Ca. kl.11 var vi hjemme igen - så der var lige en chance for at slappe lidt af inden pigerne kom hjem. De syntes begge at det var SÅÅÅÅ synd for mor at hun havde plaster på maven, så det blev hurtigt vedtaget at nu skulle vi passe godt på mor..

Den første dag
Pyhh, er stadig så træt. Og kæmper for at få bare noget af det kost de har bestemt man må få... (første uge: mælk, cheasy yoghurt naturel eller vanilje, proteindrik, cocio light og siede supper) Planen er at man skal spise/drikke ½-1 dl hver time
Men det er altså slet ikke muligt for mig!
Jeg er begyndt at få lidt blå mærker omkring det sår som har blødt mest. Men det er meget normalt!

2.dag NEDTURS DAG.....
startede morgnen med at få dumping (koldsved, rysten og opkast) af at skulle spise alle de piller jeg er på... Så måtte lige en tur i seng igen - var lidt mere frisk op ad dagen. En dag med piller betyder 4 x 2stk pamol, 2 x 1stk bonyl (smertestillende gigtmedicin) og 2x 1-2stk magnesia (mod forstoppelse - mærkeligt at man kan få det af flydende kost), og så skal jeg selvfølgeligt have de sædvanlige 2 vitaminpiller og 2 kalktabletter... Der ud over har jeg nogen morfin piller som jeg kan tage ved behov, men dem går jeg langt uden om, for fik det vildt skidt af det morfin jeg fik på sygehuset...
Velbekomme siger jeg bare - men nu vil jeg trappes ud af pillerne, hellere have ondt end være dårlig - og man kan jo altid tage en hen af vejen, hvis det ikke går så godt.
Kæmper stadig for at spise...

Ugen går...
Er helt fri fra pillerne tirsdag - bortset fra vitamin og kalk.... DEJLIGT!!!! Er bare lidt/eller noget øm i mavemusklerne. Sårene heler fint, har taget alle strips af i dag så der bare er vandtætte plastre og dem må jeg slippe for på torsdag... Glæder mig!
Der er så bare det ene sår som har blødt mere end de andre og nu væsker lidt. Men der kan man jo altid sætte et alm plaster. Var ved lægen og få tjekket det, men det var ok sagde han. Døjer med at huden klør af at have plaster på, sådan er det altid...
Og så mit flotte blå mærke - men mærker ikke noget til det, og skal jo ikke rende topløs, så det løser vel sig selv. (20x8 cm er det)


D. 21/5 - 09
Jubii... nu må jeg begynde at få lidt mere alm. mad. Alt hvad der kan tygges til flydende... Dejligt at få noget som smager af andet end mælkeprodukter

1½ måned efter operation:
Så er der gået 1½ måned og det går bare super godt... Skulle jo have fået foretaget den operation for længe siden.
Jeg er for længst kommet der til, hvor jeg skal prøve mig frem med hvad jeg kan spise, for at finde ud af hvad der går og hvad der ikke går... Men det lader til at det bare er alt med meget sukker i, jeg ikke kan tåle - bliver simpelthen dårlig.
Men fedt går fint - skal selvfølgeligt passe på, for det er jo ikke meningen jeg skal vælte mig i fedt.
For et par uger siden var jeg ved lægen og fik klippet de tråd stumper af, som sad og så dumme ud - så nu er jeg helet helt og al betændelse er helt væk... Dejligt!
Nu har jeg også fået meldt mig til træning, og det er bare skønt...
Det er røget 11kg siden operation (21kg siden forundersøgelse i marts).

_ _ _ _
Inden jeg blev gravid med Aksel i foråret 2010 var vægten kommet ned på 61kg (Max kampvægt: 115kg)
Er simpelthen så stolt og glad!
FØR


Forår 2010
efterår 2010

1 kommentar:

heidi sagde ...

Og det har du også al mulig grund til at være! (Altså stolt og glad :-)